Vejbump på Ødisvej

Ligesom der i 2018 kom et vejbump på Åstorpvej lidt før bygrænsen, arbejder vi i bestyrelsen for Taps.dk på at få et vejbump ved kirken på Ødisvej.

Vi er i dialog med Kolding kommune om placering af bumpet i buen ud for plænen ved kirken, hvor vejbanen skifter farve.  På den måde får vi reduceret farten lidt både ind i og ud af byzonen i de to uoverskuelige sving. Med den løsning er der også vist hensyn til nærmeste beboelser, med de støj gener der måtte forekomme.

Kolding kommune gennemførte en trafiktælling på Ødisvej i slutningen af august 2019. Målingen viste, at der ud for kirken i alt kørte ca. 500 biler i døgnet (omtrent lige mange i hver retning). Gennemsnitsfarten var ca. 55 km/t, og der blev kørt næsten lige stærkt i begge retninger.

Kolding kommune vil derfor i løbet af 2020 skitsere og regne overslag på et asfaltbump svarende til det bump, som i 2018 blev udført på Åstorpvej. Vi håber på at det kan blive bevilget og udført i 2020, eller senest i 2021.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.