Ny skole åbner i Taps til august

Til August åbner Inge Lehmann Skolen i Taps. Skolen er for højtbegavede børn, og er den første af sin slags i Region Syd. Skolen kommer til at ligge i den gamle børnehave som vi lejer af Kolding Kommune.

Vi er 5 initiativtagere Thomas, Dorthe, Maiken, Kristoffer og Brit. Alle har vi højtbegavede børn, og vi har siden Juni 23 arbejdet med at få skolen op at køre.

Skolen kommer til at have en projektorienteret og legende tilgang til undervisningen. Pt. Har vi 63 børn på interesselisten til start i 2024, 4 til 2025 og 3 til 2026. Vi glæder os til at komme på plads i Taps, og vi glæder os til at lære lokalsamfundet at kende.

Vi synes selv at Taps rummer de ting vi ønsker, at kunne tilbyde børn. Ikke mindst naturen og omgivelserne, samt hurtig adgang til motorvejen.

Den 18. april kl 18 – 20 holder vi informationsmøde for kommende forældre og andre interesserede.

I kan læse mere på vores hjemmeside www.ingelehmannskolen.dk og på vores facebookside Inge Lehmann Skolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.