Retningslinjer udendørs fritids- og idrætsaktiviteter fra den 8. juni

Fra og med den 8. juni er der kommet nye retningslinjer for udendørs fritids- og idrætsaktiviteter. Herunder følger en kort oversigt over nogle af ændringerne.

Antal personer og afstand

Forsamlingsforbuddet er hævet til 50 personer.

Udendørs idrætsfaciliteter som boldbaner samt udendørsarealer, som benyttes til f. eks. idræt, spejder, korsang, musik- og teaterudøvelse, kan inddeles i mindre felter med afsæt i Sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger om afstand. Udendørs aktiviteter kan foregå i grupper af maksimalt 50 personer incl. egen instruktør i hvert felt.

Mindst 1 m. afstand mellem personer i det offentlige rum.

Mindst 2 m. afstand mellem personer ved fysisk aktivitet og aktiviteter med kraftig udånding.

Det kan evt. være en god idé at udpege en coronavært/ansvarlig i forbindelse med styring af deltagerantal i de enkelte aktiviteter.

Klubhuse, toiletter og omklædningsfaciliteter

Kommunale klublokaler kan åbne fra den 11. juni, da vi har behov for at få styr på rengøringen af toiletter og omklædningsfaciliteter.

Fra den 11. juni rengøres toiletter og omklædningsfaciliteter efter den ”normale” rengøringsplan i de kommunale lokaler. Der er ingen rengøring i løbet af weekenden, derfor vil der ikke være adgang til dem lørdag og søndag. I klublokaler er det foreningens eget ansvar at sikre rengøring.

Foreninger i egne og lejede lokaler skal selv sikre, at retningslinjer herunder rengøring overholdes.

DGI og DIF’s retningslinjer for åbning af al idræt

Kontakt os, hvis I er i tvivl

For en god ordens skyld gør vi også opmærksom på, at retningslinjerne ikke tilsidesætter sundhedsmyndighedernes og Rigspolitiets anvisninger, ligesom øvrig lovgivning.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Har I spørgsmål, er I som altid velkommen os.

Kurt Smidt tlf. 3054 6593 / kursm@kolding.dk

Paul Frandsen tlf. 2170 8197 / pafr@kolding.dk

Mona Bruun Enevoldsen tlf. 7979 1843 / mobe@kolding.dk

Mange hilsner Fritids- og Idrætsafdelingen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.