Kategoriarkiv: Taps.dk nyheder

Husstandskontingent for 2023

Så er det blevet tid til at betale husstandskontingent for 2023, der er også åbnet op for betaling til cykling, fodbold, krolf og karlegymnastik.

Husstands kontingentet går til at vedligeholde, og udvikle områdets faciliteter, grus på vores ca. 20 km stisystemer, krolf, fodboldgolf, bænke, græsslåmaskiner, blomsterkummen ved hovedvejen, juletræ, Sankt Hans fest, gynger til byens børn, samt hele området ved grillhytten og shelterne, samt meget, meget mere.

Prisen er 150 kr. pr. år, pr. husstand.

Det kan betales med dankort her via Conventus 

Eller med MobilePay 47317 husk at skrive vejnavn + husnummer i tekstfeltet, eget navn og postnummer er ikke nødvendigt.

Bestyrelsen for Taps.dk vil gerne ønske jer alle sammen et rigtig godt nytår.

Fællesspisning i Taps

Beboerne på Åstorpvej/Felskovvej vil gerne invitere hele Taps til fællesspisning på skolen Ødisvej 22, søndag d. 2. oktober kl. 17.30

Menu:
Chili Con Carne.
Spaghetti kødsovs til børnene.
Kaffe med æblekage til dessert.

Priser:
Voksne 55 kr.
Børn 4-12 år 30 kr.
Børn 0-3 år gratis.

Vi tager imod kontanter og MobilePay, man betaler først på dagen.

Husk at medbringe:
Tallerkener til hovedret og dessert, bestik, servietter, glas og egne drikkevarer. Samt kaffekop/tekrus.

Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 28. september,
tilmelding via sms til Henrik Hansen 22 82 41 96

Vi glæder os til at se dig og din familie til nogle hyggelige timer.

Legepladsen har brug for hjælp.

Man kan ikke andet end blive glad når man hører børne leg og latter. 

Derfor vil vi rigtig gerne have kigget byens legeplads, efter for ting som skal repareres og istandsættes. 

Tag din partner, forældre, ven, søskende eller nabo i hånden og hjælp os – lørdag den 24 september hvor vi mødes på legepladsen kl. 9.30.

Der vil være forplejning til de hjælpende hænder.

Tilmelding må gerne ske til Kai Eskelund på tlf.: 23696712.

Vel mødt!

Bestyrelsen

Sankt Hans i Taps d. 23. juni

Torsdag d. 23. juni er det atter Sankt Hans.

Kl. 18.00 er grillen klar, medbring selv mad, drikkevarer og service.
Kl. 19.00 er der børnebål til snobrød. Taps.dk sørger for snobrøds dej.
Kl. 20.00 tændes det store bål og der synges.

Kom og spis ved grill hytten, og nyd en aften sammen med dine naboer.
Grillhytten ligger bag ved børnehaven på Ødisvej.

Taps.dk glæder sig til at se dig og din familie.

ARBEJDSDAG SØNDAG D. 12. JUNI 2022

Så er det igen tid til en hyggelig dag med en fælles arbejdsdag i Taps.
Så smøg endelig ærmerne op og giv en hånd med!
Vi mødes ved grillhytten kl. 9.30.

Vi har følgende opgaver på programmet:

  • Maling af shelters & grillhytte
  • Opgradering af fodboldgolf-banen med nye skilte mm.
  • Udbedre fejl og mangler på legepladsen udenfor børnehaven

Der er gratis forplejning til de hjælpende folk.
Af hensyn til indkøb af mad og drikke, må I meget gerne give en melding på sms til Kai Eskelund 23 69 67 12, omkring hvor mange der kommer.

Så tag det gode arbejdstøj på, smilet frem og din nabo under armen så vi kan friske vores dejlige by op. 

Vel mødt!
Bestyrelsen

Fællesspisning i Taps

Beboerne på Dahlsvænget vil gerne invitere hele Taps til fællesspisning på skolen, Ødisvej 22 søndag d. 8 maj kl. 17.30

Menu:
Flæskesteg med kartofler og brun sovs.
Rødkål og rødkålssalat.
Kaffe med is og Brownie.

Priser:
Voksne 55 kr.
Børn 4-12 år 30 kr.
Børn 0-3 år gratis

Vi tager imod kontanter og MobilePay, man betaler først på dagen.

Husk at medbringe:
Tallerken til hovedretten, bestik, servietter, glas og egne drikkevarer.
Kagetallerken og kaffekop/tekrus.

Sidste frist for tilmelding er søndag d. 1. maj,
tilmelding via sms til Lotte Boysen 28 56 22 51

Vi glæder os til at se dig og din familie til nogle hyggelige timer.

Ren Dag søndag d. 3. april.

HUSK søndag d. 3. april 2022, holder vi Ren Dag i Taps

Mød op ved grillhytten (bag børnehaven) kl. 10.

Derefter vil man bliver delt op og få tildelt en rute, hvor man så samler affald.

Når vi er færdige ca. kl. 11.30-12, er der øl/vand, grillpølser, brød og kartoffelsalat, som naturligvis er gratis.

Med pølser fra “Solskin” Ødisvej 45, så kom og smag de lokale økologiske pølser.

Af hensyn til indkøb af mad og drikke, er man velkommen til at melde sig til på en sms til Henrik Hansen 22824196, eller bare møde op på dagen.

Taps.dk har 10 gribetænger til låns og man får affaldssække udleveret. Tag evt. et par handsker med.

MVH 
Bestyrelsen, Taps.dk

Generalforsamling

Taps.dk holder generalforsamling tirsdag d. 15. marts 2022 kl. 19.00 på Taps skole, i den gamle gymnastiksal.

Der vil blive serveret øl, vand, kaffe og kage.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsesformanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. 

Mød op og giv din mening til kende.

DAGSORDEN:

1. Velkomst.

2. Valg af dirigent.

3. Formandens beretning.

4. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2021.

5. Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer.

På valg fra bestyrelsen er:

– Henrik Hansen, ønsker genvalg.

– Jørn Boysen, ønsker ikke genvalg.

– Bettina Juul, ønsker ikke genvalg. 

6. Vedtægtsændringer i §4, 7 og 12, se bilag.

7. Eventuelt.

 

Bilag om vedtægtsændringer i §4, 7 og 12. Alle ændringer er skrevet med rødt og kursiv.

§4 Bestyrelsen
1. Foreningen ledes af en bestyrelse, som vælges direkte på generalforsamlingen. Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på 2 år. (Lige år: 3 på valg, ulige år: 4 på valg) Afhængig af antal medlemmer i bestyrelsen.

2. Udtræder et medlem af bestyrelsen, midt i perioden, indtager suppleanten pladsen i resten af valgperioden.
3. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen.
4. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når flertallet af bestyrelsens medlemmer er til stede.
5. I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen, er formandens stemme udslagsgivende.
6. Kassereren er en del af bestyrelsen, og deltager i bestyrelsesmøder på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
7. Intet bestyrelsesmedlem hæfter personligt for foreningens eventuelle gæld.

§7 Generalforsamlingen
1. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen der afholdes hvert år i årets første kvartal. Indkaldelse til denne skal ske med mindst 14 dages varsel i den lokale ugeavis.

Indkaldelse til generalforsamlingen sker med mindst 14 dages varsel via hjemmesiden www.Taps.dk, samt nyhedsbrevet fra Taps.dk.
2. Generalforsamlingen vælger desuden 2 suppleanter 1. og 2. suppleant til bestyrelsen.
Alle Suppleanter vælges for 1 2 år med en suppleant og en revisor på valg i henholdsvis lige og ulige år.
Revisorer vælges for 2 år og er på valg hvert andet år, forskudt.
Der vælges en revisor suppleant som vælges for 1 år.
Generalforsamlingen vælger desuden 2 suppleanter og 2 revisorer. Alle vælges for 2 år med en suppleant og en revisor på valg i henholdsvis lige og ulige år.

3. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsesformanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om forslag, der er rettidigt fremsendt.
4. Kun fremmødte medlemmer der er fyldt 18 år, har stemmeret. Er man ikke aktivet medlem, men har husstanden betalt husstandskontingent, har alle i husstanden over 18 år stemmeret. Selv om man både har betalt sportskontingent og husstandskontingent, kan man aldrig få mere end 1 stemme pr. person.
5. Stemmeafgivelse ved fuldmagt kan ikke finde sted. Medlemmer der ikke er til stede på generalforsamlingen kan dog vælges til tillidsposter, hvis de forinden har givet klar besked herom til foreningens formand.
6. Alle er valgbare til bestyrelsen, såfremt de er fyldt 18 år.
7. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt flertal.
8. Alle er velkommen til at deltage i generalforsamlingen, men kun medlemmer har tale og stemmeret.

§12 Regnskab
Foreningens regnskab går fra januar til december

1. Regnskabsåret følger kalenderåret og revideres af de på generalforsamlingen 2 valgte revisorer.
2. Kassereren og revisoren skal inden udgangen af januar måned, sammen gennemgå foreningens regnskab.

3. Regnskabet udleveres skriftligt på den ordinære generalforsamling.