Forfatterarkiv: Winnie Nielsen

HUSK Taps.dk by- og Idrætsforenings generalforsamling onsdag d. 23. januar 2019 kl. 19.00 i seniorhuset.

Der serveres øl, vand, kaffe og kage.

Dagsorden:

  1. Velkomst.
  2. Valg af dirigent __________________
  3. Formandens beretning.
  4. Fremlæggelse af regnskab for 2018.
  5. Valg af bestyrelse, suppleanter og revisor.

-På valg er Torben Danielsen, Igor Maresic, Kai Eskelund og Winnie Gaj Nielsen, alle fire modtager genvalg.

  1. Fællesspisning.
  2. Eventuelt.

Støt Taps.DK – By- og Idrætsforening, hver gang du tanker.

Taps.dk sponsor nr. 562053

Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte Taps.DK – By- og Idrætsforening, hver gang du tanker. Og vigtigst af alt, det koster dig ikke ekstra at støtte klubben – OK betaler hele beløbet.

Du støtter vores klub med 5 øre/liter – uanset om du bestiller et OK Benzinkort eller betaler med dit Dankort i OK’s Tank & betal-app. Når du har tanket 500 liter, får klubben en ekstra bonus på 200 kr.

Bestil et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten. Hvis du vælger at tanke med OK-appen, så finder du den i App Store eller Google Play.

Har du allerede et OK Benzinkort? Så ring til OK på 70 10 20 33 og fortæl dem, at du gerne vil støtte Taps.DK – By- og Idrætsforening nu. Og så sørger de for at ændre det.

Ekstra støtte til din klub med OK Mobil og OK El.

Har du et OK Benzinkort kan du fordoble støtten til din klub. Vælg en af OK’s Mobil-pakker, så støtter du klubben med ekstra 5 øre pr. liter, du tanker. Du kan se alle OK’s mobilpakker på www.ok.dk/mobil

Du kan også fordoble støtten, hvis du vælger at få el fra OK. Så støtter du med 5 øre ekstra pr. liter, hver gang du tanker. Det er nemt og hurtigt at skifte elselskab. Bare ring til OK på 70 10 22 33, så sørger de for det hele.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Rechnagel på 40339425 eller tapsdk6070@gmail.com.

Taps.dk sponsor nr. 562053

Generalforsamling 2019

Taps.dk (Taps by- og Idrætsforening) holder generalforsamling onsdag d. 23 januar 2019. kl. 19.00 i seniorhuset.
Alle byens borgere er meget velkomne. Her er der også mulighed for at betale husstands kontingent kontant, hvis man ønsker det.
Der vil blive serveret øl, vand, kaffe og kage.
Dagsorden og mere info kommer senere, både her på vores hjemmeside, på facebooksiden Taps.dk og i Tyrstrup Herreds Tidende.

Indvielse af den nye cykelsti

Lørdag den 8. september 2018 indvies den nye cykelsti mellem Taps og Vonsild med bl.a. taler, cykeltur og servering af pølser, vand, sodavand og kaffe.

I samarbejde med Taps.dk inviterer Kolding Kommune til indvielse på Taps Stationsvej 3B i Taps, kl. 9.30-11.00.

Kl. 9.30 indvier borgmester Jørn Pedersen og Jakob Ville, formand for Teknik- og Klimaudvalget, den nye cykelsti med taler og snorklipning. Herefter bliver der mulighed for at prøvekøre den nye cykelsti til Vonsild – en strækning på 5,6 km hver vej. For borgere, der ikke har lyst til at cykle, bliver der udpeget ruter til løbe- og vandreture i Taps-området.

Det kommunale projekt 60+Frisk benytter også lejligheden til at lancere et nyt tandemcykelprojekt, hvor svagtseende og andre med et handicap kan komme ud at cykle.

Cykelstien stadig ujævn

Selv om cykelstien Taps-Vonsild nu indvies, så er den nogle steder noget ujævn. Det skyldes, at det endelige slidlag – det øverste lag asfalt – først bliver lagt på til foråret.

”Cykelstien skal nok blive helt jævn og komfortabel at køre på, når det nye slidlag bliver lagt på. Men før vi gør det, skal cykelstien have tid til at sætte sig hen over vinteren. Når vandet fryser og tøer, kan der opstå sætningsskader, som skal udbedres, før det endelige slidlag kommer på. Da vi hen over sommeren har udskiftet en række af de mange underløb, som har vist sig at være i dårlig stand, kan vi ikke være sikre på, at cykelstien har sat sig. Derfor er vi nødt til at vente med det sidste lag asfalt til maj,” forklarer trafikchef Martin Pape, Kolding Kommune.

Sidste brik i ny supercykelsti

Strækningen Taps-Vonsild er sidste brik i den nye supercykelsti, som binder Christiansfeld og Kolding sammen og gør det attraktivt for flere cyklister at pendle mellem Christiansfeld, Taps, Vonsild og Kolding. Nu kan man cykle hele vejen fra Kolding midtby til Christiansfeld på cykelsti.

Den nye cykelsti mellem Taps og Vonsild har været ramt af en række forsinkelser og ikke haft nogen nem fødsel. Bl.a. har det usædvanlige vejr med hård vinter helt ind i marts og dernæst masser af regn gjort det svært for entreprenøren at arbejde i den tunge lerjord, som kendetegner området.