FORMANDSBERETNING FOR ÅRET 2018

Formandsberetning for 2018

2018 har været et aktivt år for Taps by, og med rigtig mange gode aktiviteter.

Vi startede året med 3 gange Legeklub for byens børn, det blev afholdt i jan., feb. og marts. Der kom mange børn hver eneste gang, venskaber opstod og der blev virkelig brændt meget krudt af, det var en ren fornøjelse at se på.

Til fastelavn i februar, kom der også rigtig mange festligt udklædte børn og voksne. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, som vi i år, vil gentage søndag d. 3. marts, i den gamle gymnastiksal, her på skolen.

I marts startede Håndarbejdslærer Annbeth Poulsen og Ingrid Bodholt en Kreativ Klub op, i det gamle sløjdlokale her på skolen. Der er blevet syet, strikket og hæklet i godt selskab, og drukket flere liter kaffe.

Til Ren Dag i april, var der stort flot fremmøde og vi fik vi samlet rigtig meget affald sammen, og efterfølgende hygget med øl, vand og pølser. Altid dejligt at se en ren by bagefter.

I påsken var der fællesspisning, med påskefrokost for hele byen, denne gang var Karle gymnastik som stod for at arrangere det, det blev en velbesøgt aften og med en rigtig god, og høj stemning.

I maj blev der afholdt Taps Cup for 11. gang, solen skinnede og det var en super hyggelig dag. Men da de økonomiske ender havde svært ved at nå sammen, bliver det desværre ikke gentaget i år. Det er virkelig en skam.

D. 3. juni var en aktiv dag. Der blev afholdt årets første arbejdsdag i byen, og en lille, men meget effektiv flok møde op, og de fik lagt fliser i grillhytten, olieret byens bord/bænkesæt, samt vasket byens skilte. Det var et virkeligt flot stykke arbejde, der blev udført. Efterfølgende blev der hygget med et måltid mad.

Samme dag afholdte Taps Børnehave et stort loppemarked på sportspladsen, til fordel for Danske Hospitals Klovne, de fik samlet 5000 kr. sammen. Det var super godt gået.

Sankt Hans faldt i år på en lørdag, og derfor ville vi gerne gøre lidt ekstra ud af det. Så der var rejst et festtelt, med musik og kulørte lamper. Den lokale venstre mand Tobias Jørgensen holdte en fin båltale. Vejret var perfekt, og det var mødt rigtig mange mennesker op, så mange at vi ikke kunne være i festteltet alle mand. Et ren luksus problem.

I August kom vores nye hjemmeside www.Taps.dk op at køre, den har været længe undervejes, med blev nu færdig og klar til brug. På hjemmesiden kan man finde alle tænkelige oplysninger, som er relevant for byen. Blandt andet buskøreplanen, referat fra generalforsamlinger, info om festlokaler, fritidsaktiviteter, lokale virksomheder, betaling af husstands kontingent og meget meget mere. Det er en meget velbesøgt side, med i gennemsnit 160 besøgende hver måned.

I 2018 var der knap 120 husstande, som betalte husstands kontingent, hvilket er næsten 4 gange så mange, som tidligere år. Så bestyrelsens store arbejde, har virkeligt givet pote. Indførelsen af MobilePay er uden tvivl en af de største grunde til at det er gået så godt. Nu skal vi så have fundet en måde at fastholde folk på.

D. 8. september blev den nye cykelstig langt om længe indviet, og kunne tages i brug. Borgmester Jørgen Pedersen, og to andre fra ansatte ved Kolding Kommune fik lov til at klippe snoren. Det var en meget regnfuld dag, og på trods af det dårlige vejr, var der mødt overvældene mange mennesker op. Der var cykellister, motionsløbere, og trehjulede knallerter. De kom fra nær og fjern, og når de kom retur fra ruten, stod der en pølsevogn klar med vådt og tørt til de sultne motionister.

Det sidste lag asfalt forventes at blive lagt på, her i foråret 2019. Når underlaget lige har haft vinteren over til at sætte sig.

D. 23. Sep. havde vi planlagt en arbejdsdag for byens fælles arealer, men pga. for få tilmeldinger og for dårligt vejr, blev den desværre aflyst.

Byens Oldboys fodboldhold spiller hvert år i en lukket turnering, mod andre lokale hold fra Sønderjylland, og de fik 2018 en rigtig flot 2. plads i den samlende stilling ud af 8 hold. Så de var meget stolte, og det var velfortjent.

I dec. gik byens børn Luciaoptog i Taps kirke, det var et rigtig fint optog med 12 drenge og piger. De var bare så dygtige. En stor tak til Else Marie, Ingrid og Katrine, for deres flotte indsats med børnene.

Tommy Holst Jensen har igen i år, været en uvurderlig hjælp for byen, med at holde stigerne pæne, og køre grus på, slå græs, rydde op ved købmanden osv. Det skal han have en stor tak for.

Skal vi ikke lige give alle de mange frivillige hænder en stor hånd, for deres flotte indsats, for byen gennem året.

 

Formand Winnie Gaj Nielsen